Læsning

Gør din læseoplevelse social

Elsker du også at læse, og kan du godt lide at være sammen med andre mennesker. Gør som mig og meld dig ind i en læseklub.

Jeg kan huske, da jeg skulle til mit første møde i den lokale læseklub. Jeg var spændt for det der med at læse bøger sammen med andre, var jeg ikke vant til. Jeg var også lidt bange for, at de ville synes, at jeg var lidt for nørdet, når det kom til bøger.

Hvorfor var jeg nervøs?

Jeg har aldrig brugt bogmærke, når jeg læser, og jeg er også ekseptionelt god til at huske, og forstå, hvad jeg læser.

Nå, men jeg mødte så op, og alle mine bange anelser blev gjort til skamme. Med andre ord fandt jeg her et fællesskab, hvor jeg kunne dyrke min passion for at læse bøger – dele fornemmelsen af at åbne en bog og så bare blive suget ind i fortællingen.

Fordele ved læseklubber

Hvorfor mon bogen er skrevet på den måde, hvorfor har forfatteren valgt den type fortæller, hvorfor er bogen i det hele taget blevet skrevet? Vi snakkede løs hele aftenen, og mens vi sad og hyggede os med te og boller, tog jeg mig selv i at lave en mental liste over fordele ved at være med i en læseklub:

  • Jeg møder nye mennesker.
  • Jeg deler min passion med andre.
  • Jeg læser nogle bøger, som jeg ikke ellersrs ville have læst.
  • Jeg får øjnene op for, at man kan læse bøger på mange forskellige måder.

Jeg havde travlt med, at diskutere samtidig, så listen var ikke prioriteret på nogen måde. De to sidste punkter må jeg også indrømme, at jeg tilføjede på vej hjem i bilen i den silende oktoberregn. Da vi havde diskuteret aftenens bog, skulle vi nemlig  blive enige om, hvad vi skulle læse til næste gang. Jeg var spejlblank på, hvad jeg havde lyst til at læse. Selvfølgelig har jeg mine yndlingsgenrer, men jeg ville ikke være bekendt at sige, at jeg syntes, vi skulle begynde at diskutere, hvor godt J.K. Rowling har skrevet bøgerne om Harry Potter.

Jeg slap heldigvis for at sige noget som helst, for en af de andre medlemmer fandt lynhurtigt sin iPhone og klikkede ind på https://bogeksperten.dk/. Jeg kendte ikke siden, men det er bestemt ikke sidste gang, at jeg har været derinde. Udvalget var stort, og teksterne meget informative og underholdende.

Mange andre måder at læse bøger på

Jeg vil godt indrømme, at jeg er typen, som sværger til at læse trykte bøger. Her var mødet i læseklubben også en øjenåbner. Nogle af de andre læste nemlig  – eller hørte – aftenens bog som lydbog. Det var en verden, jeg ikke kendte til. Jeg var eksempelvis ikke klar over, at oplæserens stemme kan redde eller ødelægge læseoplevelsen totalt. Andre igen læste aftenens bog som e-bog. De kunne have den med overalt. Det er da supersmart. Det har jeg egentlig aldrig tænkt på før. Jeg hører til dem, der får ondt i ryggen af at slæbe tunge bøger med i kufferten, når jeg tager på ferie.

Jeg lærte rigtig meget, da jeg var til møde i læseklubben for første gang, og jeg glæder mig allerede til næste gang.

Vil du med?